Skip til hoved indholdet

Velkommen til Nivaagaard Børnehave

Nivågård Børnehave ligger i hyggelige omgivelser lige ved den gamle ringovn og ned til Nivå Å.

Børnehaven er normeret til 40 børn i alderen 3 til 6 år, fordelt på to stuer.
Nivågård er dermed kommunes mindste institution.

Vi er en lille hyggelig børnehave, og vi er rummelige, både i forhold til indendørsrammer med et velindrettet hus, de veludnyttede grønne arealer – og rummelige i forhold til børnenes forskellighed.

Du er altid velkommen, til at besøge os i børnehaven.
Ring til os, så vi kan sørge for at være hjemme.


Vore pædagogiske principper 

I Nivågård Børnehave lægger vi vægt på at skabe en god atmosfære for børn og voksne. Vi betragter alle som en vigtig og ligeværdig del af børnehaven, og alle skal anerkendes for de kvaliteter, som de besidder.Vi mener, at børn, som har selv- og medbestemmelse, får højere grad af selvværd og udvikler sig til at være personligt ansvarlige og dermed bedre i stand til at indgå i sociale sammenhænge.

Det er derfor vigtigt for os – med udgangspunkt i barnet – at finde et råderum, hvor børnene har mulighed for at sætte deres præg, så ”det er lysten, der driver værket”. 
I forbindelse med ture eller projekter deler vi ofte børnene op i mindre jævnaldrene grupper for at tilgodese børnenes alder og udviklingstrin. F.eks. når vi går på biblioteket eller når vi laver projekter.

Vi vil give barnet en "opdragelse", der fremmer evnen til aktivt fælleskab og som i en glad og tryg atmosfære giver muligheder for oplevelse og selvvirksomhed, så barnet herved får øget sin lyst til at fremme en alsidig udvikling. Vi arbejder for at fremme tolerence og medmenneskelighed." 

Vi vil give barnet mulighed for: 
• at få styrket sin personlighed gennem at møde respekt, omsorg og forståelse 
• at indgå i et aktivt fællesskab i en glad og tryg atmosfære, hvor det får mulighed for at blive socialt opmærksomt på andre. 
• at opleve tæthed og nærhed. 
• at det gennem leg og oplevelser får lyst til at udforske og udfolde sin fantasi og kreativitet.
• at det i samvær med andre får muligheder for at få indflydelse på sin egen situation. 
• at det gennem samvær med andre, lærer at tage ansvar og vise forståelse.

Teglværksvej 8
2990 Nivå 

Telefon: